FavrskovListen

10. november 2009 FavrskovListens svar på spørgsmål om den tvungne madordning stillet af forældrebestyrelsen ved Idrætsbørnehaven Hovvej i Hadsten Spørgsmål FavrskovListens svar 1. Mål med ordningen? Hvad mener I, vi forældre får for de kr. 517,- pr. md. vi skal betale for den? Vi i FavrskovListen mener, at forældrene får alt for lidt for pengene. Efter vores bedste overbevisning blev denne ordning vedtaget i al hast for at skrabe penge sammen til en slunken kommunekasse. Udbudsmaterialet lå som et lukket punkt på kommunens dagsorden. FavrskovListen havde gerne set, at forældrebestyrelser og medarbejdere havde fået langt højere grad af indflydelse på kriterier, behov og indhold i denne madordning. 2. Udbytte? Hvad mener I børnene får ud af ordningen? Vi tror, at ganske få børn kan drage fordel af ordningen, mens det for størstedelen af familierne i Favrskov vil opleves som et overgreb på forældrenes ansvar for børnenes mad. 3. Anerkendelse Favrskov Kommunes politik på børneområdet bygger på ”Anerkendende pædagogik”. Hvordan kan man anerkende det enkelte barns smag og tilgodese mængden af mad, de har behov for, ved at servere den samme madpakke for alle børn? Vi mener, at denne metode og centralistiske model for madordning er i direkte modstrid med den anerkendende pædagogik, som ellers praktiseres på glimrende vis af kommunens medarbejdere. Vi tror, at ordning vil blive svær at håndtere for medarbejderne. Ordningen vil ligeledes langt fra være anerkendende overfor individuelle ønsker - f.eks. en økologisk livsstil. 4. Frisk mad Hvad er Jeres holdning til hvor frisk maden skal være? Skal der leveres/tilberedes mad hver dag, eller en gang ugentligt, eller? FavrskovListens holdning er, at maden skal være frisklavet - helst tilberedt i egen institution. 5. Forældrerollen/ forældreansvar Vi forældre ved hvad vores børn kan lide. Vi ved ca. hvor meget de spiser. Vi ved hvilken kvalitet, vi ønsker deres mad skal have. Tager man ikke dette ansvar fra os forældre ved kostordningen? Netop - man fratager forældrene ansvar for deres børns mad. Men vi tror også, at pædagoger i institutionerne er kompetente til at sikre, at børnene får dækket deres behov for fødeindtag, - specielt hvis pædagogerne kan anvende deres tid sammen med børnene og ikke skal "stå i køkkenet". 6. Pædagogisk kerneydelse Når kostordningen er en pædagogisk kerneydelse skal den naturligvis have høj prioritet. Hvilke af de nuværende pædagogiske kerneydelser skal så have lavere prioritet? FavrskovListen mener ikke, at nogle af de pædagogiske kerneydelser skal have lav prioritet. Vi mener, der skal være tilstrækkelige midler til, at den enkelte institution kan disponere med enten at uddanne eget personale i fødevarehåndtering og ernæring eller ansætte en uddannet person et passende antal timer om ugen til at varetage opgaven med kost til børnene. 7. Spisetid Vores børn spiser deres madpakke når de har lyst. Det kan være lige fra kl. 8 til 14 Hvordan sikrer vi os, at børnene fortsat kan spise når de har lyst, med den nye madordning? Vi ser ikke andre muligheder end at det vil fortsat være nødvendigt at medbringe sin egen madpakke, sådan barnet kan spise uden for den "officielle" spisetid.. Det vil sige, at kost-ordningen er aldeles mangelfuld, og kan skabe et dilemma for at leve op til de officielle kostråd om flere mindre mellemmåltider dagligt. Der vil fortsat være krav om et separat køleskab til madpakker foruden køleskab til "institutionsmad". 8. På tur Vi tager ofte på tur. Vi har behov for at madpakkerne bliver leveret før kl. 9 og i en indpakning, vi kan tage med på tur. Kan kostordningen leve op til det krav? Vi mener, at kostordningen skal kunne imødekomme institutionens og børnenes behov. Den bør være tilstrækkelig fleksibel, således at der fortsat er mulighed for at tage på tur. 9. Alle er ens, og så alligevel ikke? Hvis man af religiøse eller helbredsmæssige årsager ikke kan spise den samme madpakke som de andre, så er man ”anderledes”. Hvordan undgår man at disse børn føler sig udenfor? Det er et praktisk problem, som vi tror på, at medarbejderne i institutionen formår at løse. Børn er ikke ens og skal naturligvis behandles i forhold dertil. 10. Succeskriterier? Hvornår mener du at kostordningen kan betegnes som en succes? Succeskritieriet: Når der i alle kommunens institutioner er mulighed for at fremstille et sundt og nærende måltid, således at der ikke skal anvendes midler til yderligere administration, transport og logistik. Vi i FavrskovListen så gerne, at forældrenes penge til madordningen primært går til mad, d.v.s. til gode råvarer, - og specielt ikke til "ordning". FavrskovListen mener at kommunen for længst burde have boykottet denne obligatoriske madordning. FavrskovListen har allerede opfordret det nuværende byråd til at søge dispensation for den tvungne madordning, indtil man kan finansiere køkkener i alle kommenenes institutioner, der lever op til kravene.