|
Ulstrup den 1. oktober 2009
Hvorfor er FavrskovListen et vigtigt alternativ til det afgående byråd?
Favrskov Kommune - for borgerne!
FavrskovListen vil arbejde for at skabe en kommune, hvor aktive og engagerede borgere har medindflydelse på
deres kommunes udvikling.
Vi ønsker at skabe en kommune, der fungerer demokratisk: Vi vil gøre op med kassetænkning og
topstyring.
Vi vil arbejde for at decentralisere kommunen og dens institutioner. Vi vil arbejde for at bevare og udbygge små,
moderne institutioner ud over hele kommunen. Brugerbestyrelserne skal kunne se deres værdi ved at være
valgt til at lede deres institution. Personalet skal opleve deres arbejde på institution i en helhed.
Vi ønsker reel borgerinddragelse. Vi ønsker en kommune, hvor borgerne kan tage del i debatten. Vi
mener, at kun aktive borgere kan skabe gode løsninger til det fælles bedste.
Vi vil medvirke til at skabe en kommune, der fungerer ud fra tanken om, at borgernes skattekroner skal bruges på
den service, som borgerne efterspørger.
Vi har oplevet, at kommunen er gået i stå, inden den kom i gang. I sin første byrådsperiode
er kom-munen drevet ind i en negativ spiral med stadige forringelser, bundskrabere ved sammenligning af nøgletal
med andre kommuner og elendig score på vigtige sagsbehandlingsområder f.eks. miljøgodkendelser.
Vælgerne kan have tillid til FavrskovListen. Væsentlige kommunale beslutninger må ikke tages
uden diskussion af, om det nu også er det, du som borger ønsker, at kommunen skal bruge pengene på.
Vi har ikke travlt med at overtage de tidligere amtsinstitutioner. Vi mener f.eks., at specialenheder som f.eks.
Hinnerup Kollegiet fungerer bedre som regionsinstitution.
FavrskovListen har udarbejdet politikker på de store kommunale indsatsområder: Børn, miljø
og ældre. Vi vil skabe konkrete resultater.
FavrskovListen vil også arbejde for:
at Favrskov Kommune får sine beslutninger ned på jorden. Topstyring, enevælde og magtfuldkom-menhed
afskaffes. Sund fornuft og anstændig opførsel skal ind i stedet.
at kommunens borgerinddragelsespolitik skal udmøntes og følges.
at kommunen i langt større grad end hidtil skal inddrage interesserede eller berørte brugere
i drøftelser og planlægning af forhold, der har betydning for en bred offentlighed eller for bestemte
borgergrupper.
Som kommunens repræsentanter i kommunale og regionsomfattede institutioner skal kommunale tjenestemænd
erstattes af byrådsmedlemmer eller byrådsudpegede enkeltpersoner.
Kommunens ledelse og økonomi
FavrskovListen er bekymret over den tydelige forskydning af magten mellem byråd og embedsmænd, som
også er synlig i Favrskov Kommune. Vi vil arbejde for at denne balance udvikles i en retning, hvor byrådet
griber styringen og initiativet.
Vi har fulgt udviklingen af de kommunale budgetter og regnskaber med bekymring. De regnskabsmæssige forhold
formidles på en tydelig upædagogisk måde, hvor der ikke gøres en virkelig indsats for
at oplyse borgerne om de grundlæggende økonomiske forhold. Så svært er det jo heller ikke,
og andre end byrådsmedlemmer kan faktisk godt forstå teknikken bag budget og regnskab. I forbindelse
med budget 2010 er det oplagt, at der er brugt urimeligt meget formidlingskrudt på at forklare, at det er
staten, der har regnet forkert i forbindelse med udligningsreformer. I denne sag er Favrskov Kommune dog i samme
båd som en række andre kommuner, og det er nu blevet klart, at staten ikke har samme synspunkt som
kommunen, da kommunen ikke har fået lov til at sætte skatten op. Virkeligheden er, at kommunen IKKE
som sådan er nødlidende. Det er det siddende byråd, der har bragt kommunens økonomi i
uføre.
Det er vores opfattelse, at kommunens økonomiske vanskeligheder i høj grad er selvskabte. Kommunen
overtog fire og en halv nogenlunde velfungerende kommuner men var ikke i stand til at økonomisere og brugte
mere, end hvad der var til rådighed, til et tykt lag af kontrollerende embedsmænd og til et meget kostbart
fusionsprojekt. Denne situation vil fortsætte, hvis byråd og direktion får mulighed for at fortsætte
med at centralisere, nedlægge og etablere endnu større institutioner. Det ønsker vi bestemt
ikke.
Vi har andre steder i valgprogrammet peget på økonomisk hovedløse forslag som f.eks. etablering
af en letbane, som vil blive meget kostbar for kommunen. Vi kan også nævne projektet om udviklingen
af nye stationsbyer mellem Hadsten og Hinnerup. Dette projekt vil trække alle udviklingsmidler væk
fra andre dele af kommunen.
FavrskovListen vil også arbejde for:
at budget- og regnskabsproceduren åbnes og gøres tilgængelig for borgerne. Vi vil
arbejde for, at større dele af budgettet kommer i spil ved budgetlægningen. Der ikke er plads til
"hellige køer".
at kommunens økonomiske politik holdes op mod kommunens almindelige udvikling. Vi siger fra, når
det gælder om at trække alle aktiviteter mod øst i kommunen.
at den tungeste del i budgettet, nemlig lønningerne, tages meget mere alvorligt, end det hidtil er
sket. Kommunens vigtigste ressource er de ansatte, og det er tvingende nødvendigt, at de ansattes forhold
forbedres, og at der udarbejdes en tidssvarende, moderne og decentral fungerende personalepolitik.
Børn og unge
Vi ønsker, at børn og unge tilbydes de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Helhed og sammenhæng
i børn og unges hverdag prioriteres højt. Det stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem,
forældre og institutioner, herunder dagplejere, børnehaver, skoler, SFO-er, klubber og ungdomsskoler.
Udgangspunktet for de kommunale tilbud må tages i det enkelte barn.
FavrskovListen vil også arbejde for:
Generelt:
at børn og unge i Favrskov Kommune har en tryg hverdag.
at pasningstilbuddene tilpasses familiens behov og geografiske ønsker.
at institutionerne har høj grad af decentraliseret selvstyre.
at der er gode, velindrettede børneinstitutioner.
at børns sundhed prioriteres som en naturlig del af arbejdet blandt børn og unge.
at tilbuddet skal være tidssvarende, aldersintegreret og i vidt omfang leve op til, hvad de unge efterspørger.
at der med tilbudene arbejdes ud fra filosofien "tidlig indsats" og ikke som i dag "for sen
indsats".
at tilbuddene har midler nok til at kunne fastholde den unge i tilbuddet.
at der indtænkes idræts- og sportsaktiviteter som alternativ til eftermiddagens aktiviteter.
at der arbejde tæt sammen med de etablerede idrætsklubber og -foreninger omkring sundhedstiltag.
SFO og fritidscentre:
at alle børn skal tilbydes et alternativ efter skoletid uanset, hvor man bor i kommunen.
at SFO tager sig af børn på klassetrinene 0. til og med 2. klasse.
at fritidscentrene tager sig af børn og unge fra 3. klasse til og med 6. klasse.
at der i landområder tænkes samkøring af SFO/fritidscentre, hvor det er hensigtsmæssigt.
Ungdomsskolen:
at fritids- og ungecenteret i Hadsten, som længe har været lovet borgerne, virkeliggøres.
at ungdomsskolen gøres attraktiv og tager over med aktiviteter fra 7. klasse - 18 år og med
mulighed for tilknytning op til det 21. år.
at de unge i ungdomsskolen kan nedsætte et ungeråd med reel indflydelse.
at go-cart banen bevares og udbygges, evt. et andet sted i kommunen, hvor støjen ikke generer naboer.
at crossbanen bevares og udbygges om nødvendigt.
at sejlsportscentret i Kaløvig bevares og bruges flittigt.
at der er midler til at fremtidssikre og udbygge de aktivitetscentre, der er nævnt ovenfor.
at ungdomskolebussen bruges til transport primært i randområderne, og at der ellers gives frikort
til toget mellem Ulstrup, Hadsten og Hinnerup til aktiviteterne.
Ledelse og personale:
at brugere og personale inddrages i beslutninger, der vedrører den enkelte institution.
at der er veluddannede og kompetente medarbejdere i institutionerne, og at der er højt fagligt niveau
for pædagogisk indsats i alle institutioner for børn og unge.
at ansatte tilbydes et sammensat skema med mulighed for ansættelse i SFO, fritidscentre og ungdomsskolens
regi, og at der dermed kan tilbydes en større grad af fleksibilitet og udviklingsmuligheder i ansættelsen.
at SFO tilknyttes skolens ledelse, men fritidscentre og ungdomsskole hører under ungdomsskolelederen.
Børn og unge fra 3. klasse bør tilbydes et anderledes miljø end skolen, så evt. skoletrætte
får et fritidsliv i andre rammer.
Fritidsliv og idræt
En borgervenlig og udadvendt fritidspolitik vil medvirke til at give Favrskov Kommune den stærke profil,
som kommunen mangler. Fritidsmulighederne spiller en vigtig rolle i borgernes dagligdag.
Vi anser idrætslivet for at være sundfremmende og vil belønne aktive inden for området
for en særlig indsats.
Vi mener, at der er grund til at støtte etablerede foreningsaktiviteter med årtier på bagen.
Aktiviteter af den type bør prioriteres højt i den kommunale planlægning, og de kan have dobbelt
virkning. De kan være indtægtskilde for foreningen, og de kan de have betydelig PR-effekt for kommunen.
Vi understreger, at vi er en kommune, der primært vil tage sig af breddeidræt. På svømmeområdet
kunne vi dog godt tænke os mere professionelle rammer end de eksisterende. Større stævner kunne
endda tiltrække svømmere fra nabobyerne.
Fodboldens vilkår i Favrskov lader meget tilbage at ønske. Vi vil sikre, at det bliver muligt for
klubberne at udvikle sig som talentcentre for de store klubber, der er omkring os. Vi ønsker derfor, at
der udarbejdes en facilitetsrapport, der kan underbygge udvidelsen af både græs og kunststofbaner,
hvor behovet er.
Særligt støjende fritidsanlæg bør etableres eller udvides, hvor de generer mindst. Vi
ønsker, at særligt efterspurgte sportsgrene kan tilbydes kommunens unge og entusiaster. Miljøhensyn
skal dog altid veje tungest, når der træffes beslutning om anlæg af nye fritidsanlæg.
FavrskovListen vil også arbejde for:
at kommunen især tilgodeser de idrætstilbud, der løser mange problemer.
at sundhedsdebatten løftes op på et rimeligt niveau, og at kommunen agerer herefter.
at der vurderes aktivt og professionelt på de skiftende behov. Kommunen bør agere efter, hvor
behovene for udbygninger på idrætsområdet viser sig.
at analyser om behov for haller og andre idrætsanlæg følges af kommunen.
at brugere, ledere og trænere af fritidstilbud inddrages aktivt, og at der lyttes til dem ved nye
tiltag
at brugere og aktive deltagere inddrages aktivt i f.eks. styregrupper eller lign., når investeringer
skal udmøntes, eller hvis et område skal ændre karakter.
at der foretages renovering og modernisering af kommunens haller til fremtidens idrætshuse i samarbejde
med borgerne.
at der fremover er fodboldbaner og andre idrætsanlæg tilstede i tilstrækkeligt omfang.
at sport, rekreation, foreningsliv, sejlads, fiskeri, vandre- og cykelture skal styrkes.
Kultur
Kulturområdet er af væsentlig betydning for kommunens borgere. Det velfungerende kulturliv har betydning
for borgernes opfattelse af kommunen og for tilgangen af tilflyttere. I den forløbne byrådsperiode
er kulturområdet desværre blevet reduceret bl.a. ved nedlæggelse af ét af tidligere fem
biblioteker, ved nedsættelse af kommunens grundbeløb til Kulturelt Samvirke og ved reduktion af driftstilskud
til kulturhusene. Kulturelt interesserede borgere må i høj grad benytte sig af de større nabokommuners
tilbud.
Borgernes interesse for lokal kulturpolitik i den form, den drives nu, har vist sig at være beskeden. Da
byrådet indbød borgere til at skrive videre på forvaltningens forslag til kulturpolitik, mødte
kun 25 frem over hele kommunen. Efter vor opfattelse er det en illusion at tro, at kulturlivet i sin nuværende
form vil udmønte sig i en særlig Favrskovidentitet og betyde noget mærkbart for tilflytningen
til kommune. Dertil er kulturområdet kørt for dybt i sænk.
Vi mener imidlertid, at kulturen er et hovedområde, der bør opgraderes ved bedre bevillinger, mere
omtanke og - især - tydelige og visionære satsninger. Vi mener, at også de kulturelle institutioner
skal virker decentrale og borgernære. Hensigten bør være at kunne inddrage borgerne som frivillige
ved kulturelle aktiviteter af enhver art.
Favrskov Museum
FavrskovListen mener, at Favrskov Kommune i den kommende byrådsperiode bør understøtte etableringen
af et moderne lokalmuseum. I dag har kommunen ikke egen museumsvirksomhed. Der fungerer en håndfuld privatejede
samlinger, som er i farezonen, når ildsjælene bag deres oprettelse falder bort. Den antikvariske betjening
sker i dag gennem større nabomuseer.
Vi vil arbejde for at skabe et samlet museumsområde omkring Favrskov Hovedgård. Området bedømmes
som enestående i sin fortælling af historien om den danske herregård fra middelalder til i dag.
Favrskov Hovedgård og det overskuelige godsområde, der er omformet til en husmandskoloni, kunne blive
et væsentligt aktiv både for Favrskovs borgere, områdets skoler og for turister. Administrativt
foreslår vi museet etableret som en selvejende institution.
Over en årrække bør der etableres udstillings- og magasinbygninger, og hovedbygningen med sin
meget høje antikvariske værdi er i sig selv et klenodie for kommunen.
Lokalarkiver
Lokalarkiverne er i dag de eneste virkeligt decentrale kulturinstitutioner i kommunen. Flere af dem er afhængig
af biblioteket, andre er selvstændige. Det er åbenbart, at lokalarkiverne måske især arkivet
i Hadsten lider under elendige lokaleforhold. Vi vil arbejde for, at arkiverne får bedre lokaler, bedre økonomi
og at der tilføres fagligt personale. Lokalarkiverne og lokalmuseet kunne med fordel fungere sammen.
Biblioteker
Folkebibliotekerne i dag er de eneste kulturinstitutioner med lønnet personale. De er i dag samlet i én
institution med fire udlånssteder. For at styrke bibliotekernes decentrale opgaver, vil vi arbejde for at
få oprettet en moderne bogbusordning til betjening af de mange lokaliteter uden bibliotek. I flere nye kommuner
har bogbusser været med til at styrke det lokale biblioteksarbejdet markant.
Kulturhuse
Kulturhusene har en uomtvistelig betydning for kulturlivet i kommunen og tilskud til arrangementsvirksomhed bør
forøges. Vi mener, at der bør gennemføres gennemgang af driften af husene, hvis store problem
er, at de lokale foreninger ikke - som oprindelig tænkt - bruger dem i tilstrækkelig grad.
Biograferne
De to biografer i kommunen burde kunne fungere på mere lige vilkår. Vi mener, at kommunen bør
fremme deres overgang til digitale medier.
Teatervirksomhed og musik
Teatervirksomheden i Favrskov Kommune har trange kår. Der har tidligere været tradition for børneteater
i folkebibliotekerne, men i løbet af byrådsperioden er beløbet også til dette tilbud
beskåret. Teaterforestillinger er ikke på kulturhusenes programmer. Musiklivet synes at fungere videre,
men som for bibliotekernes vedkommende skyldes det, at musikskolen er lovbundet.
Billedkunst og udsmykning
Billedkunst og udsmykning har i løbet af de fire år fået en niche i lighed med, hvad der tidligere
foregik i Hadsten og Hinnerup Kommuner. Men også her har sparekniven ramt. Udvalgets sekretær spares
væk i det kommende i budget 2010. Billedkunstområdet bør efter vores mening lægges i museumsfunktionen,
og der bør arrangeres regelmæssige udstillinger og vandreudstillinger. Vi ønsker, at kommunen
etablerer en finansieringsordning, så der afsættes en bestemt procentandel af bygge-summen til kunstnerisk
udsmykning.
Arkitektur
God arkitektur bør efter vores opfattelse gives en langt mere central placering i kommunen, end tilfældet
er nu. De nye beboelsesområder i by og på land bør sikres en højere arkitektonisk standard,
end der i de seneste fire år er blevet præsenteret.
Skoler, forsamlingshuse og menighedsråd
Vi mener, at det vigtige kulturelle arbejde, der udføres i skoler herunder højskole og teknisk skole,
i forsamlingshuse og i menighedsrådene bør stimuleres bedre, end det sker i dag, f.eks. ved en bedre
markedsføring. Den lokale Folkeuniversitetskomité har i årevis ligget underdrejet. Der bør
ydes tilskud til virksomheden, og komiteen bør genrejses.
Kulturelt Samvirke bør tilføres flere midler. Samvirket bør have kompetence til at kunne yde
tilskud over de 20.000 kr. som i dag er grænsen.
Landsbyer og landdistrikter
En stor del af indbyggerne i Favrskov Kommune bor i landsbyer eller i det åbne Land. Ca. 1/3 af befolkningen
i Favrskov Kommune har bevidst tilvalgt livet på landet. Vi ønsker også at arbejde for en landsbypolitik,
der i særlig grad tilgodeser denne gruppe. Til et godt liv på landet hører også offentlig
service med skole, børnehave, pasningsordninger, fritidsmuligheder, foreninger, kulturliv m.m.
FavrskovListen vil også arbejde for:
at der skabes harmoni mellem erhverv og bosætning i landdistrikterne.
at skabe mulighed for nybyggeri i landsbyerne, f.eks. i form af jordbrugsparceller.
at Landsbyrådet videreudvikles, så det kan fungere som rådgivende organ overfor byrådet
og høres i alle relevante landsbyanliggender. FavrskovListen ønsker, at Landsbyrådets formandskab
fremover vælges i landsbyrepræsentanternes midte og ikke som nu, hvor byrådspolitikere vælger
byrådspolitikere til landsbyrådets ledelse.
at Favrskov Kommune medvirker aktivt til byfornyelse og landsbysanering, herunder opkøb af ejendomme
til nedrivning.
at den kollektive transport i høj grad tilpasses de ældres behov. FavrskovListen mener, at
målet må være, at også ældre, der bor i landområderne, skal kunne blive længst
muligt i egen bolig. Transporttilbuddet skal tilpasses de unge, der pendler til og fra uddannelsesinstitutioner.
Telebusser kunne være en mulighed.
at etablere og udvikle sti-systemer og cykelstier mellem landsbyer og hoved/centerbyer.
at de etablerede kommunale anlæg og grunde vedligeholdes af kommunen.
at kontakten til landsbyerne opretholdes ved afholdelse af kommunale borgermøder i alle lokalområder
én gang årligt.
Infrastruktur
Infrastrukturen er det fysiske udtryk for sammenhængen i Favrskov Kommune. Denne sammenhæng lader meget
tilbage at ønske. Vi vil derfor arbejde på forbedringer på flere fronter.
Busser til børn og pensionister
Vi mener, at det er vigtigt, at der er gode busforbindelser på tværs af kommunen til hovedbyerne. Men
en buslinje skal ikke fastholdes for enhver pris. Der skal være et rimeligt kundeunderlag. I fremtiden vil
det vise sig, at telebusser vil kunne fylde behovet.
Der skal være skolebusser, men skolebusser på en anden måde end i dag. Som absolut minimum skal
det være så tidligt, at busserne er fremme i god tid inden kl. 8. Og der skal være den modsatte
rute igen efter skoletid.
Togforbindelser
Vi vil arbejde for, at der igen bliver tog med stop ved alle tidligere stationer. Tidligere var det muligt, så
kan det umuligt passe, at det ikke kan lade sig gøre i dag, når der oven i købet er muligt
via edb at styre trafikken. ARRIVA, der driver lokalforbindelsen, udtrykker ønske om at kunne stoppe, hvor
det ønskes. Folk skal over i den kollektive trafik for at spare CO2, men så skal den kollektive trafik
tilpasses, så det er muligt at bruge den.
Vi er betænkelig ved hovedløst at kaste sig over Århus Letbane. Beregninger viser, at en letbane
uden for det befolkningstætte Århus vil blive en underskudsforretning og et endda særdeles dyrt
bekendtskab for skatteborgerne i Favrskov Kommune.
Vejnettet
Vejnettet bør udbygges, så der er ordentlige veje i det mindste mellem hovedbyerne. Der skal lappes
huller overalt. Der skal ikke spares på asfaltkontoen.
Cykelstier
For at fremme den absolut bedste transportform over korte afstande, skal cykelstinettet udbygges betragteligt.
Der behøver ikke være cykelstier i begge vejsider. Det kan fint være dobbeltrettede cykelstier,
men så skal der selvfølgelig være fodgængerovergange, hvor der er behov for det.
Specielt op til skolerne skal det være meget sikkert at køre - også for de helt små. Det
skal være sådan, at forældre tør lade deres børn køre selv, så transport
pr. bil kan undgås.
Folkeskolen
I kommunens første byrådsperiode er folkeskoleområdet sunket ned til det laveste niveau, når
man sammenligner med andre af landets kommuner. Vi ønsker at styrke det kommunale skolevæsen, specielt
i forhold til undervisning og fagligt niveau, der skal bidrage til et inspirerende og lærende skolemiljø.
Vi ønsker at bevare og gerne udbygge de små skoler til gavn for børn, forældre, undervisere
og landsbysamfund.
FavrskovListen vil også arbejde for:
at alle børn oplever et inkluderende og trygt skolemiljø.
at børn med særlige behov bliver mødt med kvalificeret pædagogisk indsats tidligt
i skoleforløbet.
at beskytte det frie initiativ i forhold til børns skolegang, og at beslutninger vedr. undervisning
og skole i høj grad tages af de involverede parter i fællesskab. Dermed høj grad af decentralisering.
at sikre højt fagligt niveau gennem efteruddannelse af ledelse og personale.
at børns sundhed prioriteres som en naturlig del af arbejdet blandt børn og unge.
at sikre gode transportmuligheder til uddannelsesinstitutionerne f.eks. gymnasium.
at skolerne i Favrskov i høj grad har decentral ledelse, hvor den enkelte medarbejder oplever sammenhæng
i sit arbejde og kort kommunikationsvej.
at IT i folkeskolerne i de kommende år bliver udbygget og vedligeholdt med kompensation i for-hold
til underviserens uddannelsesbehov.
Ældre
Vi ønsker at virkeliggøre visionen om, at kommunens borgere skal kunne blive længst muligt
i eget hjem. Den 3. alder bør kunne leves forskelligt og mangfoldigt, som borgerne selv vælger det.
Forebyggelse bør være i centrum for denne aldersgruppe. For de ældre, der nødvendigvis
må flytte til ældreinstitutioner, mener vi, at der bør udvikles institutioner, der er radikalt
anderledes end de eksisterende og de, der er på tegnebrættet.
Tilbud til de ældre i eget hjem
For ældre borgere i eget hjem bør der skabes langt bedre baggrundsinstitutioner end i dag. Vi mener,
at de mange, der ikke benytter de forskellige tilbud på ældreinstitutionerne, bør gives langt
bedre tilbud end i dag. Vi ønsker derfor at udvikle særlige ældrehuse i hovedbyerne med en vifte
af tilbud f.eks. IT-café, værksted, køkken, avislæsnings-, sy- og motionsrum. Det kunne
f.eks. ske som en udvikling af institutionen i den gamle station i Hinnerup. I landdistrikterne bør forsamlingshusene
bruges til lokale ældreaktiviteter med tilbud i dagtimerne. Ældrehusene og aktiviteterne i forsamlingshusene
bør understøttes af kommunen og drives af de ældre selv.
Kommunen bør understøtte opførelse af ældreboliger herunder bofællesskaber for
ældre. Bofællesskaberne kan etableres både i by og på land. De forskellige boligtyper bør
fungere mangfoldigt og forskelligt.
Vi mener, at ordninger som besøgsvenner er af afgørende betydning for mange ældre, og ordningen
bør stimuleres med bedre tilskudsordninger.
Hvis de ældre skal kunne blive boende rundt i hele kommunen, er god lokal busdrift og telebusordning en nødvendighed.
Ældreinstitutioner
Vi siger nej til stadig større og centrale institutioner. Vi ønsker at eliminere de tydelige stordriftsbagdele,
som Favrskov Kommune har udviklet i sin første valgperiode f.eks. den fabriksmæssigt producerede mad.
Vi mener, at tiden er løbet fra mammutinstitutioner og er overbeviste om, at fremtiden er mindre, decentrale
og mangfoldigt fungerende ældreinstitutioner, hvor der naturligvis skal laves mad hver dag og på en
måde, som beboerne trives ved.
Den store kommunes muligheder bør bruges ved at have kompetencepersoner - d.v.s. forskellige faggrupper
indenfor området. Men disse få personer må naturligvis flytte sig hen til de mange! Det er hvad
vi forstår ved stordriftsfordele.
Vi siger nej til én kommunal institution med centrale korttidspladser for hele kommunen. Vi mener, at det
er umenneskeligt at trække ældre borgere bort fra deres lokalsamfund og familie til aflastning. Derfor
bør decentrale korttidspladser udvikles i takt med mindre, lokale ældreinstitutioner.
Vi mener, at frivillige kan gøre en fremragende indsats på ældreinstitutionerne - men det fordrer,
at institutionerne fungerer godt med et fagligt kompetent personale. Vikarer vil ikke kunne danne en rimelig ramme
for frivilliges indsats.
Kommunikation
I dag fungerer kommunen tillukket med skandaløs dårlig adgang for de ældre til at søge
telefonisk vejledning og rådgivning. I dag sker kommunikationen alene på kommunens betingelser og i
ultrakorte kontaktperioder. Telefonlinjen mellem de ældre og kommunen bør holdes åbent et maksimalt
antal timer i døgnet og på alle ugens dage.
Vi foreslår, at der skabes en ordning med en rettighedsperson, som på ældreinstitutioner kan
fungere som de ældres vejleder. Den rettighedsperson bør ikke være en del af institutionens
team men være en person med særlige forudsætninger og et tilbundsgående kendskab til de
ordninger, der kan være relevante for de ældre.
Ældrerådet
Vi har med alvor fulgt decimeringen af det lovpligtige ældreråd og har hørt rådets nødråb
om ikke at blive tilstrækkelig hørt. Vi mener, at Ældrerådet skal tilføres ressourcer
og kompetencer, så det kan fungere aktivt og udadvendt. Ældrerådet bør påtage sig
en højst nødvendig formidlingsrolle for at kunne holde de ældre underrettet om deres rettigheder
og tilbud til denne befolkningsgruppe. Vi ser gerne, at der udgives et kvartalsblad f.eks. som tillæg til
en af ugeaviserne. Vi ser gerne, at en "Favrskov Ældreavis" drives og udgives af Ældrerådet
i samarbejde med de lokale ældreorganisationer. Dette medie kunne fungere sammen med den ovenfor nævnte
"rettighedsperson".
Hospice
Favrskov Kommune bør etablere hospicefunktion.
Ældreflow
Der er et stort problem, hvis man vælger at bruge det nuværende byråds optik. De store ældreinstitutioner
skaber et hurtigt "flow" af ældre gennem institutionen. Opholdstiden er simpelt hen alarmerende
kort. Omvendt viser al erfaring, at mindre, decentrale og menneskevenlige institutioner af f.eks. typen "Lotte"
på Frederiksberg giver beboerne en længere og smukkere livsaften end det, der kendes på de urimeligt
store ældreinstitutioner, som Favrskov Kommune hidtil er gået efter.
Personalepolitik
Favrskov Kommunes personaleledelse er de første fire år gået med serviceforringelser, omstruktureringer
og med massiv personaleflugt som resultat. Ledelsens fokus har været på centralisering og eliminering
af lokale og decentrale forskelle. Decentrale arbejdssteder er blevet udskiftet med centrale, og flere er under
opbygning. Selvstyrende teams er udskiftet med et tykt lag af mellemledere. I løbet af fire år er
det lykkedes byråd og administrativ ledelse at dræne et velkvalificeret personale for initiativ og
dynamik.
Personalet: Kommunens vigtigste ressource
Vi ser personalet som kommunens vigtigste ressource og ikke blot som en nødvendighed. Vi mener, at en af
det kommende byråds vigtigste opgaver er at afværge de værste resultater af fire års ødelæggelser
og genindføre gode forhold for kommunens personale. Borgerne skal (igen) genopleve hele medarbejdere, der
på stedet kan træffe kompetente beslutninger. Vi vil gå i spidsen for et grundigt arbejde for
at formulere en ny personalepolitik med indspark fra alle medarbejdere - ikke alene fra ledelsen.
Vi siger nej til minuttyranni og overdreven kontrol. Vi vil have pda'erne afskaffet, som de er blevet i Århus
og Randers Kommuner. Medbestemmelsen skal tilbage til personalet. Vi siger nej til de overflødige lederlag
og ja til selvfungerende institutioner.
Vi mener, at tendensen i retning af stadig større institutioner gennem sammenlægninger er forkert,
gammeldags og ødelæggende for personalets udvikling. Det naturlige samarbejde på en institution
er blevet erstattet af et system af ledere, der reagerer på ordrer ovenfra. Virksomheden bygger ikke nok
på input fra personalet, der kender opgaver, løsninger og problemer, men på ordrer.
Ja til overskuelighed - nej til stordrift
Vi mener, at kommunen bør udvikles i retning af mindre og decentralt fungerende institutioner. Den enkelte
institution skal fungere som en enhed gerne i lokalområder, hvor alle personalegrupper arbejder sammen om
at skabe de bedste vilkår for borgerne. I de fire år, der er gået, er personalegrupperne blevet
splittet op for at arbejde mere sammen med tilsvarende grupper andre steder i kommunen i stedet for at fungere
som ét samlet institutions-team.
De fire år har stået i konsulentfirmaernes tegn. De utallige konsulentrapporter har været dyre
bekendtskaber. Resultaterne har langt fra stået mål med forhåbningerne, ikke mindst fordi undersøgelserne
som regel har handlet om personalet - men er blevet gennemført bag om det selv samme personale.
Faglighed og arbejdsglæde
Vi vil arbejde for, at den enkelte medarbejders arbejdsglæde og kreativt kan vende tilbage! I dag er det
ikke attraktivt at være ansat i Favrskov Kommune, og det må og skal det være. Vi ønsker
mentor- og følordninger, så en ny medarbejder hurtigt kan komme ind i arbejdet og i arbejdspladsens
kultur. På langt sigt er fagligt velkvalificeret uddannet arbejdskraft langt bedre og langt billigere end
vikarordningerne, som florerer kraftigt i dag. Men det er afgørende for Favrskov Kommunes fremtid, at lønningerne
kommer op på niveau med vore nabokommuner.
Vi tror på investeringer i solide, faglige efteruddannelser og siger nej til smarte overflødige kurser
af LEAN-typen.
Personalepolitikken og kommunens økonomi
Hver eneste medarbejder, der søger andre steder hen, tager viden, traditioner og ikke mindst kostbar uddannelse
med sig. Kommunen har gjort det til en dyd at udskifte medarbejdere - det er en særdeles kostbar og farlig
politik. Midt under personaleflugten undrer vi os over, at kommunens ledelse er så sikker på sin personalepolitik,
at den undlader at spørge de, der søger andre græsgange, hvorfor de sagde op.
Miljø og natur
Favrskov har de bedste muligheder for at blive kendt som en "grøn kommune", og det vil vi arbejde
for. Vi vil arbejde for øget skovrejsning, bedre pleje af kommunens parker, "grønne" tiltag
i hovedbyerne og åbning af skovene i kommunen ved anlæg af stisystemer m.v. Vi vil styrke formidlingen
af det grønne, uanset om det gælder parker, skove eller værdifulde haveanlæg.
Borgere i Favrskov Kommune har et stort ansvar for i fællesskab at sikre natur og miljø for fremtiden.
Vi tager dette ansvar alvorligt og ønsker at se på helheden frem for at favorisere enkelte grupper
på bekostning af alle andre. Vi ønsker, at naturen og det åbne land skal være til glæde
og gavn for de mange.
Kommunen er kendetegnet ved en værdifuld og varieret natur og ved at have store vandreservoirer, der i dag
leverer rent drikkevand til både kommunens borgere og til Århusianerne. Denne natur og disse reservoirer
vil vi kæmpe for ikke ødelægges. Vi vil gå langt for at bevare Favrskov Kommune som en
sund og naturskøn kommune og vil derfor begrænse alle former for miljøbelastning mest muligt.
Vi vil arbejde for en samlet grøn plan for Favrskov Kommune med eventuelle naturgenopretningsprojekter.
Vi ønsker at værne om og gerne øge antallet af lokale naturperler i det varierede landskab,
der udgør Favrskov Kommune. Der skal være plads til sjældne arter af dyr og planter, og der
skal være plads til, at både turister og kommunens egne borgere kan bruge naturen på dennes præmisser.
Derfor mener vi også, det er nødvendigt at frede udvalgte områder f.eks. langs Lilleåen
og genetablere området Vissing Enge.
Vi er oprigtigt bekymrede for vores drikkevandsreserver, da vi ikke mener, der gøres nok for at sikre den.
Intensiv landbrugsproduktion er stadig det dominerende i kommunen.
FavrskovListen vil også arbejde for:
at spildevandsudledning sker på betryggende vis.
at mindske affaldsmængderne og øge genbruget.
at fremme "grønne indkøb" herunder miljøvenlig energi.
at etablere grønt regnskab i kommune og på alle kommunale institutioner.
at decentralisere forbrugskontiene for el, vand og varme til den enkelte institution.
at nedsætte forbruget af el, vand og varme i kommunens bygninger.
at reducere brugen af pesticider f.eks. ved et totalforbud i nye boligområder.
at sørge for at der vurderes på påvirkningen af miljøet ved fremtidige beslutninger.
at fremme "grønne indkøb" herunder miljøvenlig energi.
Turisme
Vi ønsker at styrke turismen i kommunen. Turismen vil kunne fremme erhvervslivet, og tilfredse turister
vil rejse hjem som "ambassadører" for kommunen. Kommunens grundlæggende kvaliteter som f.eks.
fiskevandet, de grønne områder, landsbyerne og herregårdene bør være grundlaget
for et lokalt turisterhverv.
Vi mener, at kommunen bør støtte markedsføringen men i øvrigt overlade samme markedsføring
til turisterhvervet selv. Vi mener, at en moderne museumsorganisation (se afsnittet om "Kultur") vil
kunne tiltrække mange nye turister.
Borgerne skal kunne komme med nye ideer til, hvordan vi kan få flere turister til kommunen. Disse forslag
vil i en vis udstrækning kunne føres ud i livet at de eksisterende firmaer, der allerede er i kommunen.
Men det vil muligvis også kunne trække nye firmaer til Favrskov Kommune.
Energi
Vi vil gøre noget ved Favrskov Kommunes energiforbrug. Der bliver i august 2009 ansat en kommunal klimakoordinator,
men vedkommende har ikke noget budget, der kan handles ud fra. Det vil være nødvendigt med et rimeligt
budget og en stillingsbeskrivelse, så klimakoordinatoren i det mindste ved, hvem der skal godkende de tiltag,
hun skal sætte i værk.
Udgifterne til el, vand og varme er ikke decentraliseret. Hvis det skete, kunne hver enkelt institution ved at
bruge sund fornuft reducere energiforbruget. Men de enkelte institutioner skal have noget ud af besparelsen til
brug efter eget valg.
Energiforbrug angår også rensning af spildevand. Derfor skal de af Favrskov Kommunes vandløb,
der bliver ledt ind i spildevandsledninger, findes. Disse vandløb skal føres til nye søer
eller regnvandsledninger. Borgerne kan være med til at finde disse vandløb. Det vil give en stor besparelse
på vandafledningsafgiften til alle, at rensningsanlæggene ikke - som det sker nu - skal rense rent
vand.
Erhvervspolitik
Favrskov Kommune kan ikke regne med videre tilflytning af nye virksomheder i de kommende år. Det forbyder
den økonomiske krise. Kommunen bør i stedet bruge de kommende år til at undersøge og
planlægge, hvor nye virksomheder bør lokaliseres og hvilke virksomhedstyper, kommunen bør interessere
sig for. Den bedste erhvervspolitik er den, der sørger for hurtig og smidig sagsbehandling ved kommunen,
når eksisterende eller nye virksomheder ønsker at bygge eller ændre sit byggeri.
Når der udstykkes til nye erhvervsområder, skal der tages hensyn til, at der ikke bliver gener for
private udstykninger. Og der skal heller ikke laves private udstykninger i erhvervsområder, som der f.eks.
var forslag om i kommuneplanen på Vestergade i Ulstrup.
Landbrug
Vi er bekymret over den intensiverede landbrugsproduktion, der fylder stadig mere alle andre steder end på
antallet af jobs i landbrugserhvervet. Vi ser med stor skepsis på de såkaldte jordløse brug,
da etableringen af sådanne alt andet lige betyder en forøget produktion af gødning, der igen
medfører øget risiko for skader, hvis f.eks. en gylletank springer læk. Endvidere forudser
vi, at det meget let kan komme til at betyde en stærkt øget belastning i form af lastbiler, der transporterer
slagtedyr på kryds og tværs.
Der tales i disse tider meget om at omdanne gylle og halm til "olie". Dette, mener vi, er en glidebane.
Når der laves beregninger for den slags projekter, skal alle miljøbelastninger og risici medtages.
Gøres det, tvivler vi meget på, at miljøregnskabet ender med at være i miljøets
favør. For hvert kilo svinekød, der produceres, skal man regne med, at der går 2 - 3 kg foder.
Dette foder består for en stor del af korn, der skal dyrkes. Altså bruges maskiner, der skal jordbehandle,
så og høste. Derudover importeres protein i form af soja. D.v.s. lang transport med skib og lastbil.
Størsteparten af de producerede grise eksporteres til så fjerne egne som Japan. Igen miljøbelastende
transport. Halmen, der skal iblandes gyllen, skal bundtes i baller og transporteres til raffinaderiet. En stor
del af det producerede "olie", må formodes at skulle bruges til at opvarme klimastaldene. Resten
skal så sælges til forbrugerne som varme. Det sidste bekymrer os meget, da vi ser en stor fare i, at
forbrugerne ufrivilligt bliver stavnsbundet til store svineproduktioner og i værste fald kan ende med at
skulle dække store underskud, når svinenoteringen falder p.g.a. overproduktion.
Vi ser samtidig en fare i, at de arealer, der i dag er lagt ud til landbrugsproduktion bliver samlet i færre
og større enheder. Vi mener, det er altafgørende for at bevare et smukt og varieret kulturlandskab
og den biologiske diversitet, at der bliver fokuseret på mindre landbrug og også gerne jordbrugsparceller,
der som en naturlig del vil indgå i og skabe liv i og omkring landsbyerne. Disse mindre og alsidige brug
vil være naturlig grobund for gårdbutikker, maskinfællesskaber, gartnerier og fælles fritidsaktiviteter.
Endvidere vil værelsesudlejning til turister på den måde kunne gøre landsbyerne endnu
mere attraktive.
Beskæftigelse og arbejdsmarked
Det er fra 1. august 2009 kommunernes opgave at varetage den samlede indsats for beskæftigelsesindsatsen,
og dette må desværre forventes at forringe den service, man som arbejdsløs kan modtage fra jobcentrene.
Dette gælder især for de, der fra deres hidtidige arbejdsopgaver har samlet en stor og specialiseret
viden, samt for alle der har en længerevarende uddannelse. Favrskov Kommune skal holdes op på deres
ansvar for at yde en god indsats for de borgere, der i en tid med stigende arbejdsløshed har ret til at
forvente, at kommunen giver dem en professionel indsats, der bringer dem i arbejde på en værdig måde
og i videst muligt omfang med arbejdsopgaver, der trækker på den kunnen og de evner, som den arbejdsløse
besidder.
Men det er ikke kun ud fra menneskelige hensyn, at Favrskov Kommune skal stramme op for at forbedre indsatsen.
Også økonomien er i høj grad i spil. Når en borger i Favrskov Kommune bliver arbejdsløs,
mister kommunen indtægter i form af skattekroner, som bliver betragteligt minimeret, når man går
fra en høj løn til små dagpenge. Kommunen skal drage omsorg for aktivering samt finde ud af,
hvilken uddannelse, som giver mulighed for at komme tilbage til en normal arbejdssituation, der jo også omfatter,
at man betaler sin normale højere skat igen. Det må aldrig ske, at kommunens manglende kompetence
om arbejdsmulighederne for en måske meget specialiseret borger medfører, at man sender vedkommende
i en hovedløs aktivering, hvor man måske bliver sat til at feje gade på torvet i Hadsten. En
indsats for at fremskaffe og henvise til de optimale arbejdsmuligheder skal være en selvfølge. Det
betyder, at man samarbejder med andre kommuner, med faglige organisationer og med uddannelsesinstitutioner. Alt
sammen udenfor Favrskov Kommunes grænse. Det er absurd at tænke så indskrænket, at man
kun kommer i tanke om arbejdsmuligheder indenfor kommunegrænsen. Selv om der kommer udgifter til dækning
af alle de nødvendige jobfremkaldende aktiviteter, så er det en god forretning - både for den
arbejdsløse og for kommunen. De store byer, herunder tilsyneladende Århus, indgår aftaler med
faglige organisationer samt med andre om at assistere jobcentrene med at gøre et optimalt arbejde. Der eksisterer
adskillige specialiserede pul-jemidler, som kan og skal søges, af hensyn til de arbejdsløse.
Problemerne skyldes imidlertid ikke kun, at kommunerne, herunder Favrskov Kommune, ikke har erfaring med nye grupper
af ledige, men også selve aktivlovgivningen, refusionssystemet, anvendelse af andre aktører og en
lang række andre forhold.
I takt med den stigende ledighed optræder der en kraftigt stigende frustration hos de ledige. Frustrationen
skyldes først og fremmest den mistænkeliggørelse de udsættes for af systemet (de kommunale
jobcentre og A-kasserne) og den totale mangel på assistance til at skaffe ansættelse, som de selv opfatter
som relevant.
FavrskovListen vil derfor arbejde for at sikre, at Favrskov Kommune erkender problemet og beslutter sig for at
indføre en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Det er en klar opgave at opstille klare strategier for, hvordan den kommunale beskæftigelsesindsats kan påvirkes
i en positiv retning.
Handicappede
Favrskov Kommune overtog handicapområdet fra Århus Amt, og alt tyder på, at denne overgang ikke
har været let. I 2008 blev der vedtaget en handicappolitik, men de mange pæne ord står i kontrast
til virkeligheden. Også m.h.t. de handicappede ligger Favrskov Kommune helt i bund. Velfærdsministeriets
nyeste nøgletal taler deres tydelige sprog: Favrskov ligger som nr. 97 af 98 m.h.t. "foranstaltninger
for voksne med handicap" og nr. 89 m.h.t. "udgifter til hjælpemidler". Kommunens handicapråd
har haft svært ved at få en tilstrækkelig bred rolle som formidler mellem kommune og handicappede.
For handicappede er gode boliger afgørende, og kommunens handicapboliger er ikke gode nok! For FavrskovListen
står moderne boliger derfor øverst, når der kommer nye penge til investeringer ud til kommunen.
Vi siger ja til et eksperimenterende og decentralt handicapbyggeri. Mange handicappede ønsker at bo i byerne.
For dem vil vi arbejde for mere almennyttigt byggeri og flere andelsboliger med handicapvenlige lejligheder. Vi
vil arbejde for at indrette moderne bofællesskaber gerne ude i landsbyerne.
Spørgsmålet om tilgængelighed, d.v.s. adgang for den handicappede, rejses tit og med rette.
Vi mener, at det ville være en oplagt idé at få lagt en prioriteret plan for at få åbnet
for de kommunale bygninger i et samarbejde med Handicaprådet.
Handicappede ønsker at være selvhjulpne. Vi satser på, at handicappede kan få handicapbiler
og gerne i form af el-biler. Handicapkørsel er et vigtigt signal, om kommunen vil de handicappede noget
godt. Vi er modstander af, at kørsel gælder "fra kantsten til kantsten". Hvordan skal man
kunne komme ud af sin bolig og siden komme ind i den anden ende uden hjælp?
FavrskovListen vil også arbejde for:
at kommunen gør sit yderste for at beskæftige og fastholde handicappede i beskæftigelse.
I en krisetid er de handicappede ofte være de første, som fyres fra et job i den private sektor. Kommunen
vil ofte være det eneste sted, hvor den handicappede kan få et meningsfyldt job.
at Handicaprådet gives videst mulige ramme for at fremme de handicappedes sag i Favrskov Kommune.
Informationspolitik
Vi har med bekymring set udviklingen af kommunens informationspolitik. Vi anser denne virksomhed for at være
ødelæggende for forholdet mellem borgere og kommune. Der bruges i dag ca. 1 mio. kr. alene i lønomkostninger
til en presseafdeling, som leverer tendensiøse informationer om kommunen.
Presseafdelingen har fået en uheldig rolle i forhold til de frie lokalmedier. Kommunen overdænger den
lokale presse med pressemeddelelser og går som en givet sag ud fra, at de vil blive bragt i stor opsætningen.
Informationsmedarbejderne har fået nogle biroller, som vi tager afstand fra. De fungerer som medierådgivere
for borgmester og administration.
Vi ønsker, at informationsarbejdet privatiseres i videst muligt omfang.
Kommunens officielle hjemmeside lider af de samme problemer, nemlig at der alene tale om videregivelse af solstrålehistorier.
Alt tyder i øvrigt på, at hjemmesiden bruges meget lidt. I hvert fald er der ingen interesse fra borgernes
side til af gå ind i de nyoprettede debatfora. Hjemmesiden er fået dumpekarakter for manglende relevans
i den landsdækkende IT-konkurrence, "Bedst på nettet". Postlisten fungerer ikke. Det er kun
en brøkdel af den modtagne post, der registreres. Og posten er derudover kun tilgængelig i 14 dage.
Vi ønsker, at al post skal registreres, og derudover være tilgængelig i mindst et år.
|