FavrskovListen
Den politiske arbejdsform i FavrskovListen.
Fremlagt ved generalforsamling i foreningen FavrskovListen den 15. september
kl. 19.30.
Ideerne i dette papir er hentet på Lokallistemødet i Sønderborg den 25. april 2009.
Omgangformen internt i FavrskovListen
En positiv og seriøs omgangform med hinanden. Kort sagt en god tone! Man skal kunne respektere hinandens
synspunkter. Det er særlig vigtigt i FavrskovListen, fordi den består af medlemmer med forskellige
grundholdninger.
Man skal skabe fællesskabsfølelse. Arbejdet i en lokalliste er en holdindsats!
Eventuelle uenigheder skal holdes internt i FavrskovListen.
Organisation
FavrskovListen fungerer med et minimum af formel struktur. Formalia skal være i orden.
Derfor er der vedtægter hvor generalforsamling og bestyrelse beskrives.
Byrådsgruppe og bestyrelse skal arbejde sammen - tættest muligt. Lokallisterne har tradition for fællesmøder
mellem gruppe og bestyrelse.
Plads til alle
FavrskovListen er for alle borgere i kommunen, som kan tilslutte sig Listens program uanset landspolitisk ståsted.
Der skal derfor være plads til alle fra det yderst venstre til det yderste højre.
Det enkelte byrådsmedlem fra FavrskovListen har et bredere råderum end i de andre partier, hvor partidisciplinen
er tradition. Det betyder konkret, at FavrskovListen som gruppe vil have flere tilfælde af divergens ved
byrådets afstemninger end de andre partier. Men da det er aftalt på forhånd betyder det ikke,
at forskelligheden splitter gruppen. Det sker en sjælden gang, at det enkelte gruppemedlem før afstemningen
tilkendegiver for gruppen, hvor vedkommende vil stemme og hvorfor. - Partidisciplinen gælder dog, når
der skal indgås budgetforlig og konstituering.
Politik
FavrskovListen skal have politik på alle væsentlige områder (børn, ungdom, skoler, ældre,
trafik, personale etc.).
Nøglebegrebet i FavrskovListens arbejde er åbenhed, ærlighed
og løsning af de konkrete sager.
FavrskovListen er de eneste, der alene varetager lokalområdets interesser.
FavrskovListen adskiller sig også fra de andre partier ved at turde prioritere en anstændig behandling
af kommunens borgere frem for at se på, hvor mange penge der nu er afsat til en konkret opgave!
Der skal være plads til forskellighed. FavrskovListen er imod alle forsøg på ensretning og central
styring. Det gælder såvel i det politiske arbejde som i kommunens udvikling.
I FavrskovListen træffes de politiske beslutninger alene ud fra lokalsamfundets synspunkter - ikke med "tilladelse"
eller "inspiration" fra landspolitikerne.
Alle steder kender man problemet med udligningsreformen - men realistisk set vil den ikke blive lavet om. Den enkelte kommune må løse
egne problemer.
Sammenhold
Der skal være fuld opbakning om spids- og borgmesterkandidat indadtil og udadtil.
Det interne sammenhold er vigtigt. For at blive kandidat, skal man især være klar til at dele FavrskovListens
fælles værdier og er klar til at arbejde sammen.
Internt skal man være klar til at teambuilde. Ledelse af kommunen og ledelse i FavrskovListen er og bliver
ledelse!
Vedtaget af FavrskovListens bestyrelse den 22. september 2009