FavrskovListen

24. september 2008

FavrskovListens debatindlæg

Af Torben Kallestrup




Besparelser er ikke lig med centralisering

Jeg har med interesse fulgt debatten imellem læge Charlotte Green ( K) og Inger Bach fra Favrskovlisten .
Det er helt utroligt at læger ikke ved bedre. Hvis byrådet får held til at centralisere aflastningspladserne, vil det for eksempel betyde, at patientens egen læge skal pendle på tværs af kommunen for at komme på sygebesøg. Dermed har I allerede begrænset muligheden for lægefagligt tilsyn. Hvordan harmonerer det med den høje grad af specialisering I taler om? Hvad tror I det koster? Og tror I egen læge har tiden til det, lægemanglen taget i betragtning? For få år siden fik min demente mor brug for en aflastningsplads, da min far ikke længere kunne passe hende i eget hjem.
Hvis denne plads ikke havde været i nærheden af hans hjem, så havde min far ikke haft mulighed for at tage så meget del i den daglige pasning, som han har gjort. Jeg ved, at han har sparet kommunen for rigtig mange personaletimer og fortsat gør det på plejehjemmet, udelukkende fordi han blev tæt knyttet til stedet allerede under aflastningsopholdet.
En opfordring til lægerne i Favrskov Byråd: Lyt til borgerne og regn på de reelle besparelser.